Om mig

Tue Bendtsen, 1972

Allerede som 7 årig, begyndte jeg at få smag for guitaren. Jeg gik til akustisk guitar som 12 årig, og fik min egen elektriske guitar kort tid efter. Jeg kan huske at nummeret “I want to break free” med Queen, var et af de første “rigtige” numre jeg spillede. Ved at lytte af, og låne bøger om kendte guitarister på biblioteket, blev jeg hurtig fanget af dette, hvilket endvidere gav mig mod på at lave egne kompositioner.

Inspiration:

Jeg er blevet inspireret af en masse dygtige guitarister såsom Eddie Van Halen, Brian May (Queen) Gary Moore, Richie Sambora (Bon Jovi), Adrian Smith (Iron Maiden), Joe Satriani, og Steve Vai for blot at nævne nogle få. En anden dygtig guitarist som har inspireret mig i nyere tid, er John Petrucci (Dream theater). Hans varierede spillestil gør, at han stort set kan spille alle genrer. Har du aldrig hørt om ham, så er du gået glip af en utrolig dygtig og alsidig guitarist.

Læring:

Senere i livet har jeg taget lektioner hos “shredding” guitaristen Niels Vejlyt, og da jeg ønskede lidt mere stemmetræning, valgte jeg den konservatorieuddannede rytmiske sangerinde Gitte Degn. Dette har givet mig mere kontrol over stemmen, og jeg har fået mange gode værktøjer og teknikker med mig i bagagen.

Med alt dette, tager jeg fat i nye udfordringer, og begiver mig afsted på min musikalske færden, og blot hygge mig med at kreere numre hvor man kan lægge både tid og kærlighed i det.

I maj 2017, mødte jeg John Petrucci og bandet Dream Theater til deres Images, Words & Beyond – 25 års jubilæums-tour.